BUDDHA BIKES
KORTE JAN
LADCYKEL
Korte Jan er vores mest alsidige hverdagscykel. Hurtig, smidig og ekstraordinær god til at fragte ting og sager på. Hvert stel er håndbygget, primært i genbrugsmaterialer fra gamle cykelstel
Almindelig Jan.
Rå, holdbar og ikke for dyr.
Det klassiske Korte Jan stel genbygget af genbrugte stel, bygget op med nye komponter, som fx indvendige Shimano nexus 3 gear og fodbremse, sturmey archer tromlebremser eller fælgbremser foran.
Stellet er Ikke omlakeret så det fremstår med originalstellets farver og patina. Cirkapris 7.900-9.500 kr.
Hurtig Jan.
Hurtige farver og gode gear.
Det er stadig en cykel med god laste-evne men bygget lidt lettere og med flere og bedre gear, evt skivebremser m.m..
Kan omlakeres i hurtig farve. Cirka pris 9.000-12.000 kr.
Fancy Jan.
Vi laver stellet specifikt til dig, og du får lov til at bestemme stellets farve.
I fællesskab taler vi om hvilke køre-egenskaber den skal optimeres efter og du får lov til at blande dig i processen. Det er selvsagt en cykel med et større budget til komponenter og prisen er meget afhængigt af hvad du vælger. Pris fra 11.000 kr.
Vi producerer Korte Jan cykler fordi jordens ressourcer er begrænsede.
Fordi mængden af skrottede cykler er foragtelig og vi gerne vil gøre noget ved det.
Og fordi det er enormt sjovt, at lave unikke og gode cykler HELT fra bunden.
Den største CO2 skurk i produktion af cykelstel er selve materialet. Der er nemlig lang vej fra malm i jorden til færdigt metal, som er egnede til at lave cykelstel af. Derfor genbruger vi.
Og Danmark flyder med efterladte cykler hvor stellet absolut intet fejler. Ofte finder vi stel lavet i rør af rigtig god kvalitet. Det er virkelig en skam hvis alt det cykelstelsmateriale skal gå til spilde.
Derfor skærer vi gamle stel i stykker for at få gode rør til cykelstelsproduktion. Af dem bygger vi en cykel efter eget design - En ide som startede som cykler til os selv.